For dig som lever med MS

Sådan påvirkes din bevægelighed

Læs mere om hvordan MS påvirker din bevægelighed!

Søg i tidligere numre

Her kan du downloade tidligere udgaver af vores MS Magasin. Klik på billederne nedenfor for at læse dem.


Nr 2 2012	Nr 1 2013


Nr. 1 2012	Nr 1 2012

Nr 2 2011	Nr 1 2011

Nr 1 2010	Nr 2 2009

Nr 1 2009	Nr 2 2008

Nr 1 2008	Nr 2 2007

Nr 1 2007	Nr 2 2006

Nr 1 2006	Nr 1 2005

Senest opdateret: 2013-03-08

Ordliste

Vælg et ord i listen øverst og læs hvad det betyder

Axoner

Nervefibertråde, som sammenkobler nerveceller i CNS med resten af kroppen. Aksoner kan være meget lange og er da specialiseret i hurtigt at lede nerveimpulser over store afstande i kroppen.

Aminosyrer

Byggeklodser til æggehvidestoffer (proteiner).

Antistoffer

Et æggehvidestof, som dannes i kroppen ved tilførsel af fremmedlegemer, og som indgår i kroppens immunsystem.

Asymptomatisk

Viser ikke symptomer eller giver meget milde symptomer.

Attak

Fremkomst af nye symptomer eller forværring af gamle. Ved et anfald blusser sygdomsaktiviteten (betændelsen) op et sted i centralnervesystemet med kraftigere symptomer til følge. Hvert attak kan give helt forskellige symptomer, afhængig af hvor betændelsen opstår. Når attakket er ovre, aftager symptomerne, og de forsvinder helt eller delvist.

Autoimmun sygdom

En sygdom, hvor immunsystemet angriber eget væv i kroppen. Eksempel på sådanne sygdomme er MS og reumatiske sygdomme.

Bivirkninger

En almindeligvis negativ virkning af et lægemiddel, som ikke er tilsigtet.

Centralnervesystemet (CNS)

Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet.

Demyelinisering

Skade på myelinet (de isolerende fedtskeder omkring nervefiberen), som karakteriserer MS.

Diagnose

Lægens afgørelse om, hvilken sygdom patienten lider af. Diagnosen stilles som regel efter, at diverse undersøgelser har udelukket andre sygdomme.

Fatigue

Udmatning, ekstrem træthed.

Immunmodulerende medicin

Immunmodulerende medicin kaldes den type medicin, som bremser sygdomsudviklingen uden at helbrede.

Immunsystemet

Samlet navn for kroppens komplekse forsvar mod infektioner.

Inflammation/betændelse

Reaktion i væv efter en skade. Kendetegnes ved mobilisering af hvide blodceller og antistoffer.

Infusion

Indsprøjtning i et blodkar, oftest som drop intravenøst.

Injektor

Hjælpemiddel, der automatisk fører nålen ind ved injektion.

Interferoner

Interferoner er en gruppe af proteiner, som produceres naturligt af kroppen som svar på en virusinfektion. Interferonerne dannes af kroppens forsvarsceller og beskytter mod angreb ved at regulere immunsystemet. Interferon beta har sygdomshæmmende effekt mod MS.

Intramuskulært

Injicering (insprøjtning) i muskelvæv.

Intravenøst

Injektion direkte i en vene (blodkar).

Klinisk

Praktisk medicinsk, sygeplejende aktivitet.

Kognitiv svigt

Kognition er et psykologisk begreb, der beskriver hjernens funktioner af forskellig art. Eksempler på kognitive funktioner er hukommelse, opmærksomhed og koncentration. MS kan give både tilfældige og varige kognitive problemer, og da taler man om kognitiv foranderlighed.

Kortison

Hormon, som produceres i binyrerne, og som har en kraftig betændelsesdæmpende effekt. Bruges som lægemiddel mod mange inflammatoriske sygdomme.

Kronisk sygdom

En sygdom med et langvarigt forløb, og som ikke kan helbredes.

Lumbalpunktur

En metode til tage prøver af rygmarvsvæsken. Prøven udføres ved hjælp af en nål, der føres ind i rygradskanalen i lænden. Metoden kan også anvendes til at injicere bedøvelsesmidler. Kaldes også for spinalpunktur.

Motorik

Muskelaktivitet, måden at bevæge sig på.

MR-scanning

Magnetisk Resonans, også kaldet MR-undersøgelse. En metode, som gør det muligt at undersøge kroppens indre ved hjælp af et magnetfelt. Metoden har hidtil haft størst betydning ved undersøgelser af hjernen, hvor millimetersmå forandringer, f.eks. MS-plak, kan påvises.

Multipel sklerose (MS)

En sygdom, der rammer CNS. Navnet betyder ”mange ar” og hentyder til de hårdheder, såkaldte plak, som dannes i hjernen og rygmarven i forbindelse med MS.

Myelin

Myelin er en fedtholdig substans, som fungerer som en isolering omkring kroppens nervefibre (aksoner). Myelinet gør det muligt hurtigere at sende information (elektriske signaler eller impulser) fra hjernen til resten af kroppen eller fra en vis kropsdel tilbage til hjernen.

Nerveskede

Betegnelse for det isolerende myelinlag omkring nervefibrene. Ind imellem bruges også betegnelserne fedtskede og myelinskede.

Neurologisk sygdom

En sygdom, som rammer nervesystemet, det vil sige hjerne, rygmarv eller perifere nerver (nerverne ude i kroppen).

Optikus neurit

Normalt kaldet synsnervebetændelse. En betændelse i den nerve, som fører lysimpulserne fra øjets nethinde til hjernen. Giver smerte bag øjet, nedsat skarphed, dobbeltsyn og i sjældne tilfælde blindhed. Symptomerne forsvinder i de fleste tilfælde helt.

Parese

Et andet ord for lammelse.

Paroxysmal

Noget, der "angriber", noget pludseligt.

Plak/plaque

Betegnelse for de ar, der ved MS opstår i nervesystemet.

Prognose

Når man forudsiger, hvordan en sygdom udvikler sig fremover.

Progressiv

Betyder gradvist tiltagende. Det findes to udviklingsstadier inden for MS, som er progressive; den primærprogressive, som tager til allerede fra begyndelsen, og den sekundærprogressive, som tager til efter nogen tid.

Protein

Æggehvidestof. Samlet navn for en gruppe livsvigtige stoffer opbygget af aminosyrer.

Remission

Forbedring efter sygdom.

Restsymptom

Symptomer, som ikke forsvinder helt, men giver varige mén.

Rygmarvsprøve

Se Lumbalpunktur.

Scleroseforeningen

Patientforening i Danmark

Sclerose.info

Scleroseforening i Danmark.

Spasticitet

Tilstand kendetegnet ved kraftigt øget muskelspænding, som ikke er viljestyret. Ukontrollerbar kraft i lammede muskler. Forekommer ved skader på nervebaner fra hjernen til rygraden.

Subkutan

En injicering (indsprøjtning), som foretages ind under huden.

Symptom

Tegn, som tyder på eller er forårsaget af en bestemt sygdom. Ved MS er f.eks. træthed, synsnervebetændelse og spasticitet almindelige tegn på sygdomssymptomer. .

Tremor

Andet ord for rysten, skælven.

Trigeminusneuralgi

Smertetilstand i en af ansigtsnerverne.

Tværvidenskab

Forskning, som kræver kompetence fra forskellige videnskaber, og som sigter mod at få ny viden, der er specifik for det område, man forsker i. Neuropsykologi er f.eks. neurobiologi og psykologi tilsammen.

Væv

Samling af anatomisk lige celler med fælles funktion, f.eks. brusk eller fedtvæv.

Visouspatial evne

Evnen til at orientere sig visuelt, f.eks. hvordan man lægger et puslespil eller finder rundt i en by.